Rullegraes ⇒ Håndværker.dk

Rullegræs: Læs om priser og fordele her

  • Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu → Jeg har allerede en profil - login her →
Del
Fjern favorit

Overvejer du at få lagt rullegræs? Få viden, priser og gode råd her

Rie HagelbergSkribent hos Håndværker.dk


Udgivet19. august 2019

Opdateret20. november 2019


Håndværker.dk logo

Få hurtigt en flot græsplæne

Flere penge og mindre tålmodighed får danskerne til at vælge rullegræs frem for at så det. Det er en hurtig og nem løsning til at få en flot græsplæne med det samme. Der er absolut ingen kvalitetsforskel på en plæne anlagt med rullegræs og en”almindelig” græsplæne sået fra græsfrø – fordelen ved rullegræs ligger udelukkende i at du kan bruge plænen hurtigere. Allerede efter 2-3 uger må du gå på den nye plæne, og et par uger derefter er den klar til aktiviteter og leg. Til sammenligning er en græsplæne med græsfrø ofte flere måneder om at vokse frem og kræver en del plejning undervejs.

Gode råd

  • Vær opmærksom på at rullegræs er en letfordærvelig vare og bør derfor anlægges inden for 8 timer af modtagelsen.
  • Rullegræs kan i princippet lægges hele året rundt, men de bedste måneder er dog maj, juni, august og september.
  • Nylagt rullegræs kræver en del vand, og det er meget vigtigt at det ikke tørrer ud i de første uger. Som tommelfingerregel skal der vandes mindst én gang om dagen (medmindre det selvfølgelig regner meget). Du skal derfor forberede dig på at vandregningen kan stige lidt.

Hvad koster rullegræs?

Rullegræs kan anskaffes til fornuftige priser, men vær opmærksom på at det alligevel er en væsentlig dyrere løsning end at så græsset selv. Alt efter hvor mange m2 rullegræs du skal bruge, kan du regne med mellem 15-30 kr/m2. Jo flere m2 du køber, jo billigere bliver det som regel. Husk at beregne omkostninger til levering, hvis du skal have mange m2 græs. Rullegræs er tungt og fylder temmelig meget, og overgår hurtigt kapaciteten på en trailer. Om du skal vælge rullegræs eller græsfrø er i sidste ende op til dig og din pengepung, og om du har travlt med at få en flot græsplæne eller ej.

Få guides, vejledninger og hjælp til dine byggeprojekter

 

Kan du lægge rullegræs selv?

Det er ikke svært at lægge rullegræs, men det er vigtigt at forarbejdet er gjort ordentligt. Bemærk at forarbejdet er det samme uanset om du vil lægge rullegræs eller så græsset. Ukrudt og sten skal fjernes, og jorden skal løsnes i dybden. Derefter skal jorden planeres og tromles et par gange, så den bliver helt jævn – og så kan græsbanerne lægges. De fleste forhandlere har en vejledning, som vi råder dig til at læse grundigt igennem inden du går i krig med opgaven. Har du ikke tid eller overskud, kan du få hjælp af en anlægsgartner til at lægge græsset inkl. klargøring af underlaget. På den måde kan du bare læne dig tilbage og nyde det flotte resultat. Du kan finde en god, lokal anlægsgartner her på håndværker.dk, hvor du bl.a. kan læse tidligere kunders anbefalinger.

 

Beregn en pris på dit haveprojekt på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit haveprojekt

Start med en opgave og udfyld detaljerne via få nemme trin

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave


Håndværker.dk logo

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej

Ny terrasse

Få inspiration, tips og priseksempler her

Læs mere her
Håndværker.dk logo